Udstiller: Orbicon A/S, Lautrupvang 4 B, 2750 Ballerup
Roskilde Kommune vil sikre værdierne med en klimatilpasningsplan.
Roskilde kommune vil sikre de økonomiske, sociale og miljømæssige værdier mod oversvømmelser, som vi på grund af klimaforandringerne ser flere og flere af. Midlet er en kortlægning og en klimatilpasningsplan.
Konsekvensen af klimaforandringerne har de seneste år kunnet mærkes i Roskilde Kommune. Der har været intensiv regn og gentagne oversvømmelser i både land- og byområder. Udtalte oversvømmelser i 2007 og 2011 har fået Roskilde Kommune til at igangsætte udarbejdelsen
af en klimatilpasningsplan. Den skal forebygge yderligere konsekvenser.
- Vi valgte Orbicon som rådgiver, da de har ekspertiser inden for klimatilpasning og vandhåndtering i både land og by. Orbicon kan give et samlet billede på risiko og konsekvens for kommunens værdier. Med computermodeller kan Orbicon præcist beregne vandstrømme under forskellige klimascenarier. Orbicons kortlægning kan hjælpe os med at prioritere indsatser og økonomi, forklarer Hans Christian Jensen, chefkonsulent for miljø i Roskilde Kommune.
Værdisikring
Roskilde Kommunes lavtliggende områder har været særlig ramt af markante oversvømmelser. Kraftig nedbør har fået fjorden og tilstrømmende åløb til at gå over deres bredder med resultat i flere skadede ejendomme. Boliger i Jyllinge- Nordmarkskvarteret – og erhvervsområder på grænsen mellem by og land i oplandet, der afvander Roskilde Lufthavn er eksempler på udsatte områder i forhold til skybrud. Roskilde Kommune har desuden historiske værdier som Roskilde Domkirke med kongegravene og Vikingeskibsmuseet, der oplagt skal passes særligt på ved intensiv regn.
- Den historiske bykerne ligger godt i forhold til øgede vandmasser. Beliggende højt, med skrånende belægninger, hvor vandet kan løbe af – og en stor park til nedsivning af regnvand fra Roskilde Domkirke på byens højeste punkt. Men det er stadig en udfordring for kloaksystemet, at beskytte de historiske værdier i krypter og kældre mod vand. Vikingeskibsmuseets beliggenhed på kanten af fjorden er også en udfordring, når vandet fra Kattegat presses ind i fjorden, fortæller Hans Christian Jensen.
Mennesker, værdier, miljø, samfund
Orbicon udarbejder en kortlægning fordelt på fire temaer; mennesker, værdier, miljø, samfund.
- Vi giver Roskilde Kommune en udvidet vurdering, der ikke isoleret beskriver de økonomiske, men også beskriver de sociale, samfunds- og miljømæssige konsekvenser. Herved giver vi en mere nuanceret risikovurdering og et bedre beslutningsgrundlag i forhold til oversvømmelsernes
samlede påvirkninger i kommunen. Vi laver en prioritering af indsatsområderne og et økonomisk overslag over forebyggelsen, fortæller Anne Steensen Blicher fra Orbicon.
Redskab for hele kommunen
– Vi ønskede et kort over vandets vej i kloakker og vandløb i kommunen, til brug for at kunne planlægge udbygningen af kloaknettet og finde løsninger på, hvor vi kan forsinke vandet eller samle det. Orbicon udarbejder nu et samlet værdikort over vores økonomiske, sociale og miljømæssige værdier. På den baggrund kan vi lave en beredskabs- og prioriteringsplan for hele vandkredsløbet i kommunen, for både kloakker, regnvandssystem, vandløb og havet. Vi får et redskab, der understøtter samarbejdet mellem afdelingerne internt i Kommunen, Beredskabsafdelingen, Teknisk og miljøafdelingen og forsyningsvirksomheden, pointerer Hans Christian Jensen.
Plan med merværdi
– Vores computermodeller er dynamiske og simulerer ændringer i klimaet og naturen over tid. Høj sandsynlighed og høj konsekvens for oversvømmelse i et område betyder høj risiko, og her skal vi sætte ind. Vi foreslår en akut beredskabsindsats, der ikke behøver at være omkostningsfuld. Dernæst planlægges de større og mere tidskrævende investeringer. Vi definerer det overordnede beredskabsansvar og hvad borgerne selv kan sikre. På lang sigt handler det om investeringer i forhold til kloaknettet, men også om at skabe løsninger, der forbedrer
byrum og landskab, siger Anne Steensen Blicher.
Vand er en ressource
Med Orbicons kortlægning får Roskilde Kommunes politikere et godt beslutningsgrundlag for hvilke indsatsområder, der skal prioriteres for at reducere risikoen for oversvømmelser. Orbicon giver desuden løsningerne på, hvordan vandhåndteringen kan medvirke til nye frodige
naturområder for kommunens borgere. Orbicon udfører arbejdet fra februar til maj 2012
Orbicon A/S
Lautrupvang 4 B
2750 Ballerup
44858687
Roskilde sætter ind mod oversvømmelser
/Default.aspx?ID=552&PubId=1283
UA-38275762-1